Danish Open


De fire deltagende Horsens svømmere var alle i aktion på stævnets første dag. Amalie Bach Nielsen svømmede 100 m ryg, Jennifer Thorius Bek svømmede 50 fri og Maris Lencevics svømmede ligeledes 50 fri. Alle tre lige over PR. Dagens helt store præstation stod Rune Friis Petersen for, da han kappede over et sekund af sin langbane PR i 200 fly. Stævnet har deltagelse af hele den danske elite samt flere europæiske top navne. Så kunne vi "bare" slippe afsted med en finale ville det være fantastisk, siger cheftræner Jan Løth Andersen.

På andendagen leverede Rune Friis Petersen en OK 50 fly, blot 0,09" over PR. Amalie Bach Nielsen lykkedes desværre ikke med hendes 50 fly. Jennifer Thorius Bek satte en flot PR på 50 fly i tiden 32,01" blot 0,05" over DJM kravtiden. Maris Lencevics svømmede sig til en flot C-finale i sæsonens bedste på langbane. Han var den 7. hurtigste af de danske deltagere, hvilket viser niveauet.

 
 

Her ses Rune Friis Petersen, som leverede en stor præstation på førstedagen

I søndagens finale leverede Maris Lencevics et særdeles flot resultat med en 8. plads blandt de bedste svømmere Danmark. Cheftræner Jan Løth Andersen er stolt og meget overrasket over den flotte præstation. Maris har leveret varen 100 %, selvom vi havde sat næsen op efter en tid på 25,5" eller hurtigere. Så må vi konstatere, at vi kan kæmpe med i toppen af dansk svømning. Dette er lykkedes via hårdt arbejde og vilje. Vi har nu lagt planen frem imod sommerens DM på langbane - her tror jeg, at vi kommer til at se noget stort og overraskende, slutter cheftræneren af.
 
 
Her ses Maris Lencevics med guldnålen, som han opnåede til DM i november 2014 
 
 
Hold i dag

Nyheder

Sponsorer

Instagram