Ocean Rescue Camp 2016 i Horsens 

  
Er du vild med vand, sand og udendørsliv, og vil du lære at hjælpe dig selv og andre,
hvis der sker noget på strandturen? Så er vores Ocean Rescue Camp lige noget for dig!
 
På vores Ocean Rescue Camp er der ud over action, fællesskab og sjov træning, fokus
på at lære deltagerne kystlivredningsteknikker. Træningen tager udgangspunkt i de
færdigheder, som kystlivredderen besidder.

Ocean Rescue Camp indeholder bl.a.:

•  Kystlivredningstræning
•  Livreddende førstehjælp
•  Viden om faremomenter ved hav og åbent vand
•  Introduktion og træning i vandaktiviteter som surf, dykning, kajakroning m.v.
•  Personlig udvikling
•  Disciplin
•  Teambuilding
•  Social læring
•  Introduktion til og træning i diverse vandaktiviteter.

Vores Ocean Rescue Camp er for alle børn og unge i alderen 10-16 år, og alle kan være
med. Du behøver ikke at være medlem af Horsens Svømmeklub for at deltage.

Vi holder Ocean Rescue Camp på Husodde strand i dagene den 1. - 5. august 2016, og
der vil være 2 hold pr. dag.
Formiddagsholdet boltrer sig på stranden og i vandet fra kl. 9.00-12.00
og eftermiddagsholdet fra kl. 13.00-16.00.

Prisen er kr. 1075, og i prisen er inkluderet en super sej våddragt.
 
ORC afvikles i samarbejde med DGI. 

Læs mere og tilmelding her:
 
 
 
 
                
Hold i dag

Nyheder

Sponsorer

Instagram