Hermed indkaldes til ordinær generalforsamling i Horsens Svømmeklub.

Generalforsamlingen foregår tirsdag den 26. februar 2019 kl. 18.00 til 20.00 i Forum Horsens Lounge. Da klubben mangler både bestyrelsesmedlemmer, suppleanter og udvalgsmedlemmer opfordrer vi til stærkt fremmøde og engagement.

Dagsordenen er som følger:

   1) Valg af dirigent

   2) Formanden aflægger beretning om klubbens virksomhed i det forløbne år

   3) Fremlæggelse af revideret regnskab

   4) Valg af medlemmer til bestyrelsen i henhold til §15

   5) Behandling af indkomne forslag i henhold til §10

   6) Eventuelt

Eventuelle forslag fra medlemmerne til behandling på generalforsamlingen skal være bestyrelsen skriftligt i hænde senest den 12. februar via en mail til bestyrelsen@swimhorsens.dk.

VIGTIGT: Vi understreger endnu engang, at der altid er brug for hjælp og gode kandidater til vores alles sammen svømmeklub, så har du måske et ”bestyrelsesmedlem i maven” og vil hjælpe til ved roret, så send dit navn uforpligtende til bestyrelsen@swimhorsens.dk, inden 12. februar. Vi tager altid gerne en snak om bestyrelsesansvaret og arbejdet inden eller under forsamlingen.

Vi ser frem til en god generalforsamling og et stort fremmøde.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen, Horsens Svømmeklub

 

Hold i dag

Nyheder

Sponsorer

Instagram