Mit navn er Cecilie, jeg er 17 år, og går lige nu på Horsens Gymnasium og HF i 1.g.
Jeg har selv svømmet en stor det af livet, både i undervisningsafdelingen og konkurrenceafdelingen, samtidig med at jeg også har dyrket hhv. springgymnastik og rytmisk gymnastik. Her i klubben er jeg træner og instruktør for både undervisningshold og konkurrencehold, i form af babysvømning og de yngste konkurrencesvømmere, nemlig årgang C.
Jeg synes selv det er fedt at lære fra mig, og jeg synes det er fedt at kunne give glæden ved at svømme videre. Det er skønt at se vandglade børn møde op til træning, klar på at lære nyt.