Fortællinger fra ansatte i Horsens Svømmeklub:

Læs herunder, hvorfor jobbet som underviser i Horsens Svømmeklub er noget helt særligt - og meget mere end bare et job.

Administrativ medarbejder: At have en rygsæk er ikke altid en ulempe på arbejdsmarkedet:

Fællesskabsfølelse er ikke noget der kommer af at arbejde det samme sted, det kommer ved at man føler sig set, hørt og anerkendt. Det kan være en udfordring at inkluderer mennesker der kommer med en rygsæk, hvis man ikke ser mennesket foran rygsækken. Jeg er mennesket foran rygsækken.

Jeg drømte om at være folkeskolelærer, men efter endt uddannelse var det svært at finde en skole, hvor der var plads til et ungt menneske med behov for struktur og forudsigelighed. Samtidig har jeg altid haft en interesse for tal, systemer og organisering, så da muligheden for 1 måneds praktik i Horsens Svømmeklub bød sig, tog jeg chancen.

Allerede til den første samtale med klubchefen følte jeg mig hjemme, set og hørt. Der sad et menneske der så kvaliteterne i mig, og med en indstilling af at alt kan lykkes, hvis man får muligheden. Jeg fik en fast plads i klubben, hvor jeg arbejdede 12 timer om ugen med bogføring, noget jeg ikke før havde prøvet. Men med tillid, plads til at fejle og tid til at lærer, mestrede jeg hurtigt bogføringen og havde styr på systemerne. Efter praktikken blev jeg fastansat på 12 timer, først som almindelig lønmodtager og nu som fleksjobber.

I Horsens Svømmeklub har jeg fundet en arbejdsplads, der kan rumme den plads til struktur, forudsigelighed og fleksibilitet jeg har behov for. Selvom jeg ikke har baggrund i svømmeverdenen, føler jeg mig som en del af et fællesskab, hvor døre åbnes, og jeg kan bidrage med min faglighed fra læreruddannelsen. Her får jeg det bedste af to verdener: arbejdet med både børn og tal.

Min rygsæk er en del af mig, den definerer mig ikke. I Horsens svømmeklub ser man mig for den jeg er, og mine styrker får lov at blomstre. Her får jeg plads til både at bidrage og udvikle mig – og det gør en verden til forskel.

Instruktør: Fra frivillig træner til lærer - vigtigheden af at være en del af foreningslivet:

Jeg er uddannet naturfagslærer og underviser også i matematik i udskolingen. I min fritid dyrker jeg Taekwondo, en sydkoreansk kampsport, hvor jeg også har haft ansvar som hjælpetræner for et børnehold. Rollen som underviser i svømning gav mig indsigt i undervisning og glæden ved at gøre en positiv forskel i børns liv, hvilket styrkede min interesse for at undervise og udvikle mig. Min motivation som underviser er at kunne bidrage til de unge menneskers udvikling og hjælpe dem med at opdage deres styrker og finde en vej, hvor deres kompetencer kommer i spil, så de får en god fremtid. Som svømmetræner oplever jeg ligeledes, hvordan det at arbejde med børn i forskellige miljøer styrker min tilgang til undervisning, hvor børnene virkelig engagerer sig, når de kan se mening med det, de arbejder med.

Instruktør: Glæden ved at Videregive Friheden i Vandet:

Frihed er en af mine vigtigste værdier i livet. For mig handler det især om frihed i kroppen – at have smidighed og styrke til at kunne gøre det, jeg vil. Svømning giver mig netop den frihed, og som instruktør er det fantastisk at kunne videreføre den oplevelse til andre, især til de unge, som står ved begyndelsen af deres egen svømmerejse.

Min egen rejse begyndte som 6-årig, selvom jeg startede med en stor vandskræk. En engageret instruktør hjalp mig dengang med at finde tryghed i vandet, og en barriere blev nedbrudt. Det lærte mig, hvor stor en forskel en tålmodig og dedikeret instruktør kan gøre. Nu står jeg selv på den anden side af bassinet og oplever, hvor givende det er at skabe samme tryghed og glæde hos nye svømmere.

Gennem årene har svømning lært mig vedholdenhed og tålmodighed, og de kompetencer tager jeg med mig, når jeg underviser. At kunne inspirere de unge og se dem udvikle deres færdigheder og selvtillid i vandet er noget helt særligt. Jeg nyder også at være en del af det unge team i klubben og at arbejde med medlemmer i alle aldre. Selvom jeg bidrager til at hæve gennemsnitsalderen en smule, tror jeg ikke, det gør noget – glæden ved vand og samvær kender ingen alder.