Challenge 2014 - Great Danes in the Pool

 
Sigma Swim havde i forbindelse med deres sponsorstævne arrangeret Challenge 2014 og skriver således på deres hjemmeside:
 
"Sigma Swim havde samlet det stærkeste herrechallenge-hold set på dansk grund i mange år. Herrerne der kæmpede om æren og pengepræmierne var:

Claus Iversen fra Sigma Swim Birkerød, Daniel Steen Andersen fra Horsens Svømmeklub, Andreas Schiellerup fra Sigma Swim Birkerød, Daniel Skaaning fra VAT, Magnus Jákupsson fra Sigma Swim Allerød, Anton Ørskov Ipsen fra Sigma Swim Birkerød.

Andreas og Anton er hhv. pr august 2013 og august 2014 til dagligt collegesvømmere i USA og må derfor ikke være professionelle og svømme om penge. Så hvis de sluttede på medaljeskamlen ville præmien gå direkte til støtte til Sigma Svim Birkerød.

Challenge foregår ved, at der bliver trukket lod om, hvilken disciplin der skal svømmes: Crawl, ryg, bryst eller fly. Claus Iversen er først og fremmmest fri-svømmer – og 5 dobbelt masters-verdensmester. Daniel Steen Andersen er europæisk juniormester i 100 fly, Magnus Jákopsson er dansk mester i 50, 100 og 200 ryg og har den danske rekord i 50 ryg. Andreas er også rygcrawlspecialialist og har i foråret 2014 sat danske yards-rekorder i 50 og 100 yards ryg - men også dansk mester i 50 fri og 50 fly (langbane). Anton er fri-svømmer, men med topresultater i 800 og 1500 fri og således ikke umiddelbart sprinterspecialist. Daniel Skaaning er feltets mest alsidige svømmer og deltog i 2012 ved OL i London i 4 x 200 fri holdkap. Daniel Skaaning er mange gange dansk rekord og juniorrekordholder blandt andet i individuel medley.

I 1. runde blev 50 fly udtrukket. En ønskedisciplin for Daniel Steen og ikke lige den bedste disciplin for Anton Ørskov Ipsen. Og det blev da også Anton, der måtte udgår på trods af, at han svømmede personlig rekord.

I anden runde blev det 50 fri, som svømmerne skulle dyste i. Her var tæt løb og alle kæmpede, men Claus Iversen trak det korteste strå.
3. runde blev bryst – en disciplin, som kun Daniel Skaanning smilede tilfreds ved. Og det blev da også en af rygcrawlspecialisterne, der måtte udgå, nemlig Andreas Schiellerup. Også Andreas svømmede en hurtigere bryst end nogensinde før – men det var ikke nok.

I 4. runde blev det igen 50 m bryst – og denne gang måtte flyspecialisten Daniel Steen Andersen udgå.

Finaledisciplinen blev 50 ryg, og selvom Magnus er dansk mester, var han oppe imod det faktum, at Daniel Skaaning har den danske juniorrekord i 100 ryg (langbane) og er kendt som en fighter. Daniel fulgte godt med, men Magnus slog ind i tiden 25.46, og Daniel knapt ½ sek. senere i tiden 25.93.
Vinder af Challange og 3000 kr blev dermed Magnus Jákupsson fra Sigma Swim Allerød, nr 2 og vinder af 2000 kr. blev Daniel Skaaning fra VAT og nr. 3 og vinder af 1000 kr. blev Daniel Steen Andersen fra Horsens svømmeklub.

Stort tillykke"
 

Nyheder

Instagram

Loading