🎉 Medlemsevent i Horsens Svømmeklub
📅 Lørdag d. 12. september kl. 12.00–17.00
Vi inviterer alle klubbens medlemmer (+familie) til en hyggelig og aktiv dag i svømmehallen med masser af muligheder for både børn og voksne.
Kl. 12.00-16.00 vil der være aktiviteter i 25 meter-, udsprings, varmtvands- og morskabsbassinet inden vi går ind i 50 meter bassinet og
ser finalerne til det store svømmestævne, Rema1000 Cup, som vi afvikler i netop denne weekend.
Fra omkring kl. 17.00 er det muligt at købe aftensmad og spise sammen med de andre deltagere til medlemseventet og svømmestævnet. Spisningen kan skubbes lidt afhængig af stævnetidsplanen. Hvis spisningen skubbes sørger vi for at give besked.

Aktiviteterne vil både være underviserstyrede og selvstyrede, og du kan komme og gå som du vil.
Vi sørger for saft, frugt og müslibarer.
Omklædningsrummene i Forum skal benyttes.
Vi glæder os til at se jer til en skøn dag fyldt med bevægelse, leg og fællesskab 💙
Kan du hjælpe Horsens Svømmeklub?
I forbindelse med vores stævne, Rema1000 Cup, d. 11.-13. september søger vi en masse frivillige kræfter, som kan sikre at stævnet bliver en god oplevelse for alle dets deltagere!
Måske kan du tage én vagt.
Måske kan du tage flere.
Måske kan du hjælpe fredag, lørdag eller søndag.
Alt tæller.
Rema1000 Cup er vigtig for klubben. Stævnet giver vores svømmere store oplevelser, styrker fællesskabet og bidrager til udviklingen af hele Horsens Svømmeklub.
Du kan læse om de frivillige opgaver her:
https://swimhorsens.dk/frivillige-rema1000-cup
Du kan tilmelde dig en konkret vagt direkte i WorkFeed via frivilligsiden.
Har du ikke en bruger i WorkFeed, kan du oprette dig her:kortlink.dk/2uyrb
Vi håber, at du vil være med til at gøre Rema1000 Cup til en fantastisk weekend for svømmere, trænere, forældre, gæster — og hele Horsens Svømmeklub.
Tak fordi du hjælper med at løfte fællesskabet.
Du kan læse nærmere om Rema1000 Cup her: Svømmetider | REMA1000 Cup 2026.