
HS10 er for dig, der har afsluttet svømmeskolens øverste niveau og er klar til mere træning, mere teknik og nye udfordringer – men som endnu ikke har valgt, om du vil videre til konkurrence eller ungdomssvømning.
Vi følger principperne i SvømDanmarks Aldersrelaterede Træningskoncept (ATK) og har fokus på at videreudvikle teknikken i de fire svømmearter, opbygge kropsforståelse, stimulere sanserne og skabe tryghed i nye svømmemæssige færdigheder.
Her handler det ikke om resultater, men om vandglæde, fællesskab og lyst til at lære. Vi udvikler svømmerens svømmefærdigheder og går meget mere i dybden med svømmeteknikken.
Som en del af HS10 får du mulighed for at deltage i klubbens interne begynderstævner, som afholdes efter hver blok på cirka 10–12 uger. Stævnerne foregår i trygge og kendte rammer med fokus på læring og oplevelse – ikke præstation.