HS+

Holdbeskrivelse:

HS+ er for dig, der har været en del af HS Ung 1, og som gerne vil fortsætte i vandet med fokus på bevægelse, fællesskab og fysisk variation.

Holdet henvender sig til unge, som ønsker at holde sig i form, blive dygtigere teknisk og samtidig have det sjovt med vandaktiviteter.

Vi bygger videre på den gode stemning og struktur fra Ung 1, men introducerer også mere varieret træning med fx sprint, pulsbaseret svømning, elementer af vandbaseret styrketræning og færdigheder fra livredning og vandpolo.

Du bliver en del af et trygt ungdomsfællesskab, hvor vi prioriterer grin, samarbejde og individuel udvikling – og hvor du ikke skal deltage i stævner.

Vi arbejder ud fra en struktureret sæsonplan med tydelige temaer og undervisningsblokke. Sæsonen starter med et forældremøde, hvor vi præsenterer indhold og aktiviteter. Der vil også være arrangementer sammen med jævnaldrende fra andre hold i klubben.

Udstyr:

For at være klar til træning skal du medbringe:

  • Badedragt eller badebukser
  • Svømmebriller
  • T-shirt og shorts til eventuel tørtræning

Vores sponsor SwimKing sælger badetøj og svømmetudstyr til favorable priser.

Formål:

  • At vedligeholde og videreudvikle tekniske svømmefærdigheder
  • At styrke kondition, kropskontrol og fysisk variation i vandet
  • At skabe et trygt og stærkt fællesskab for unge, der elsker vand

Læringsmål:

  • Øget sikkerhed og teknik i alle fire stilarter
  • Bedre udholdenhed og eksplosivitet i vandet
  • Kendskab til andre vandsportsaktiviteter som livredning og vandpolo
  • Øget kropsbevidsthed og samarbejdsevner

Sæsonopbygning:

Træningen følger en fast sæsonplan, der er bygget op i undervisningsblokke med forskellige fokusområder. Sæsonen præsenteres til et forældremøde i starten og opdateres løbende undervejs.

Træningstider:

HS+ træner tre gange om ugen:

  • Mandag kl. 18:20-19:20
    Onsdag kl. 17:50-19:00
    Fredag kl. 17:30-19:00


Aktiviteter:

I løbet af sæsonen vil du som deltager på HS+ bl.a. blive inviteret til:

  • Sociale arrangementer
  • Samtræninger og events med andre ungdomshold
  • Klubarrangementer og fællessamlinger på tværs af aldersgrupper


Nyheder

Instagram

Loading